Opsætning af gipsvæg

Sådan får du den perfekte bolig

Alt for mange har en helt fast idé om, hvordan deres drømmehus ser ud, men det kan være rigtig svært at finde lige det, der passer på ens drømme. Det gælder om at kunne tænke ud af boksen og se de muligheder, der er i et hus i stedet.

Der er det, du ikke kan leve med, og så er der det, du kan ændre på sigt. Et gammeldags, men funktionelt køkken, kan bruges, indtil det kan udskiftes. Har du luft i budgettet med det samme, så bliver det tilsvarende hurtigt overstået.

Men andre ting kan være lidt mere problematiske. Måske mangler der et værelse, så der er plads til hele familien. Det er noget, du kan klare. Er stuen eller et af værelserne store nok, så kan du sætte en gipsvæg op, og så får du det ekstra værelse, du gerne vil have.

Indret værelserne, som du vil

De gode ved en gipsvæg er, at den ikke er varig. Hvis du på et senere tidspunkt vil have det store værelse igen, fordi børnene flytter hjemmefra, så kan den nemt fjernes igen, og det store rum kommer tilbage. Du kan også vælge at flytte væggen på sigt. Et værelse kan gå fra at være et børneværelse til at være et walk-in closet.

Når du er ude og kigge på et hus så hav gipsvægge med dig i tankerne. Du kan ændre så meget og få et helt andet hjem med et minimum af indsats, for det er samtidig nemt at sætte nye vægge op. Ganske enkelt er det at bygge et skelet, som de store gipsplader monteres på. Ved at bruge to lag gips får du en mere holdbar væg, og de fine mellemrum mellem pladerne spartles ud.

Det giver en helt glat og pæn væg, og ingen vil efterfølgende gætte, at du har sat den op selv. Med mindre du ikke sikrer, den er i vater, eller hvis du ikke monterer den godt nok. Et vaterpas og gipsskruer er nemlig blandt det udstyr, du skal bruge.

Men du skal ikke glemme, at dine vægge skal sættes op så der kommer til at være vinduer i alle rum. Ellers bliver det mærkeligt og dystert, så er der ikke vinduer nok, skal dine vægge enten op et andet sted, eller også skal du have ruder sat op i det nye værelse.

Hvis du vil se hvor nemt det er at opsætte gipsvægge, så tag et kig på denne guide.

Skruerne skal sidde på en bestemt måde

Der, hvor du skal være forsigtig, er med gipsskruerne. Først og fremmest må der ikke være for lang afstand mellem dem. Det er dem, der skal holde pladerne på plads på det skelet, du har bygget, og de skal derfor sidde perfekt. De skal også have den rette længde, så de kan bære vægten af pladerne og sidde fast i skelettet.

Men noget andet, der er meget vigtigt med skruerne, er, at de ikke må skrues for langt ind i selve gipspladen. Hvis de bliver det, så risikerer du, at pladerne revner, og det vil ødelægge hele din væg. Det er noget, du kan undgå på flere måde. Nogle vælger en særlig skruemaskine, der er fremstillet til gips, men skal du kun opsætte en enkelt væg eller to, så er det ikke en investering, der kan svare sig.

I stedet kan du vælge at købe særlige bits til din skruemaskine, som er beregnet til gipsskruer. De kan det samme som maskinen, men det er meget billigere, og det er den løsning, som du som privat bør vælge.

Mal og pynt dine vægge

Har du valgt den bedste løsning med to lag gips, så kan du, når du har fået malet dine nye vægge, sagtens hænge billeder og andet op på væggen. Sørg for at bruge både skruer og rawlplugs, der passe til gips, for så bliver dine ting hængende, som de skal.

Det er også nemt at flytte rundt på det, du har hængt op, for med huller i alle andre vægge, så kan de spartles og slibes, så væggen igen bliver glat og pæn. Helt som du kan fjerne hele væggen efter behov.

Gipsvægge er den letteste måde at få den plads, du har brug for, og selvfølgelig kan du lave en døråbning til dine nye værelser, så det hele bliver som en naturlig del af dit hjem.

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *